Sidste opdatering fra Mozambique-rejsen

Sidste hilsen fra Francisco Pires og Bjarne Ørbekker i Mozambique. – Vi synes selv, at turen har været en succes. Vi har interviewet adskillige håndværkere fra forskellige fag og gjort nogle vigtige erfaringer om, hvordan man stiller spørgsmål til folk og undgår, at de giver en de svar, de tror, vi vil have. Vi har desværre ikke lært det endnu, men det kommer.
Når vi kommer hjem, står den på redigering og forhåbentlig spredning af filmene på de sociale medier.

Film pr. automatik
Den vedhæfte film er en lille ting, som en eller anden tjeneste på mobilen automatisk har lavet, måske Facebook, hvem ved. – Det sjove er, at den lille film består af nogle billeder, jeg har taget en bestemt dag i Manica. Dagen, hvor vi interviewede en af de lokale høvdinge (regoloer). Nogle af de klip, der er brugt, var slet ikke beregnet til offentliggørelse, men skidt, til gengæld er der musik på.

På vej til Danmark
Hvis der kommer flere opslag, bliver de sendt fra Lissabon, hvor vi lander i morgen på vejen hjem til Danmark.- Men I skal nok for nyt, så snart de planlagte videofilm ligger færdige!

https://www.facebook.com/oerbekker/videos/10215506920963519/

Kurvefletteren og blikkenslageren

I torsdags var Francisco, Quenad og Bjarne en tur oppe i bjergene her i Manica Mozambique. Målet for turen var at besøge Bongwe, som er en kvindelig kurvefletter. Da vi ankom sad hun, omgivet af sine børn, og klargjorde staverne af flækket bambus til sit næste projekt. Bongwe lever og arbejder her sammen med sin blikkenslagermand, sin store børneflok og mandens anden kone.

Shona
Bongwe taler ikke portugisisk men Shona som er et sprog der bliver talt i Zimbabwe og provinserne Tete, Manica og sofala i Mozambique. Til gengæld kan hendes ældste datter Suzan, på 14-15 år, tale et imponerende engelsk selv om hun har været taget ud skolen i flere omgange, på grund af økonomiske problemer.

Samarbejde i familien
Bongwes har lært sin mand kurvefletning så han kan hjælpe hende når det ikke går så godt med blikkenslageriet. Til gengæld giver hun sin mand et nap når der skal laves spande og baljer i blik. I øjeblikket laver han mest blik i form af sparebøsser. Parret har lidt problemer med at skaffe et bestemt flettemateriale ”Caniço” der kun gror sparsomt i Manica. – Næsten alt Bongwes arbejde bliver lavet i bambus.

Netværk med håndværkere
På vores sædvanlige spørgsmål: Om hun kunne forestille sig at være en del af et netværk med andre håndværkere? – svarede hun positivt. Hun var også interesseret at arbejde sammen med andre faggrupper, som smede og snedkere, f.eks. ved at flette sæder til stole i metal og træ. Og hun virkede oprigtigt interesseret i at produktudvikle på designsiden og arbejde med nye mønstre og teknikker.

Input fra Portugal
Franciscos kæreste Marilisa har sendt os et link med traditionelle portugisiske flettearbejder, og Bongwe var begejstret. Flere af eksemplerne ville hun umiddelbart kunne fremstille. – Inden interviewet oppe i bjergene havde vi mødt Bongwe i Manica by. Vi skulle bruge en kurv til en gave til den lokale Regulo (høvding), som vi skulle møde. Den flotte bambuskurv kostede tre en halv krone.

Kurvefletteren og blikkenslageren I torsdags var Francisco, Quenad og Bjarne en tur oppe i bjergene her i Manica Mozambique. Målet for turen var at besøge Bongwe som er en kvindelig kurvefletter. Da vi ankom sad hun, omgivet af sine børn, og klargjorde staverne af flækket bambus til sit næste projekt. Bongwe lever og arbejder her sammen med sin blikkenslagermand, sin store børneflok og mandens anden kone.Bongwe taler ikke portugisisk men Shona som er et sprog der bliver talt i Zimbabwe og provinserne Tete, Manica og sofala i Mozambique. Til gengæld kan hendes ældste datter Suzan, på 14-15 år, tale et imponerende engelsk selv om hun har været taget ud skolen i flere omgange, på grund af økonomiske problemer. Bongwes har lært sin mand kurvefletning så han kan hjælpe hende når det ikke går så godt med blikkenslageriet. Til gengæld giver hun sin mand et nap når der skal laves spande og baljer i blik. I øjeblikket laver han mest blik i form af sparebøsser. Parret har lidt problemer med at skaffe et bestemt flettemateriale ”Caniço” der kun gror sparsomt i Manica.Næsten alt Bongwes arbejde bliver lavet i bambus. På vores sædvanlige spørgsmål: Om hun kunne forestille sig at være en del af et netværk med andre håndværkere svarede hun positivt. Hun var også interesseret at arbejde sammen med andre faggrupper, som smede og snedkere, f.eks. ved at flette sæder til stole i metal og træ. Og hun virkede oprigtigt interesseret i at produktudvikle på designsiden og arbejde med nye mønstre og teknikker.Franciscos kæreste Marilisa har sendt os et link med traditionelle portugisiske flettesrbejder, og Bongwe var begejstret. Flere af eksemplerne ville hun umiddelbart kunne fremstille.Inden interviewet oppe i bjergene havde vi mødt Bongwe i Manica by. Vi skulle bruge en kurv til en gave til den lokale Regulo (høvding) som vi skulle møde. Den flotte bambuskurv kostede tre en halv krone.

Opslået af Bjarne Ørbekker på 17. februar 2018

Festligt – og forpligtende – møde med ASSOTSI

Francisco Quenad og Bjarne hilser jer her fra Manica. Vi har lige været i provinshovedstaden Chimoio, hvor vi mødtes med den uformelle sektors faglige organisering “ASSOTSI”.

Underskrivelse af “Letter of Intent”
Vi sang, holdt taler, kom med udtalelser og vi underskrev en interessetilkendegivelse med henblik på et fremtidigt samarbejde mellem håndværkerne i Manica, ASSOTSI og BISU.

Underteksterne på filmen mangler, men vi håber, I kan fornemme den gode stemning.

https://www.facebook.com/oerbekker/videos/10215472585585156/

Den unge kleinsmed og den kreative skomager

Hilsen fra Francisco, Quenad og Bjarne pt.. i  Manica, Mozambique:

Fredag snakkede vi med en ung klejnsmed, Izaquil Maroodza. Hans far var Zimbabwianer så han foretrak at snakke engelsk.

Sandaler af bildæk
En af smedens venner, der også deltog i interviewet, havde et par sandaler, der var fremstillet af gummi fra et bildæk. Ophavsmanden til sandalerne er fra Chimoio. Vi vil prøve at møde denne skomager, når vi alligevel skal til Chimoio på mand for at interviewe Donna Rossalina, der er President for den lokale afdeling af den uformelle økonomis fagforbund, ”AEIMO” (Associacão no Economia Informal de Mozambique).

https://www.facebook.com/oerbekker/videos/10215442440791555/

Jagten på en rollemodel

I dag besøgte Francisco, Quenad og Bjarne igen landsbyen Machipanda nær grænsen til Zimbabwe. Målet var denne gang en skomager, måske nærmest en lappeskomager, Jose Frencisco Baira. Han er 51 år gammel, er gift og har 6 børn.

En lappeskomager i Mozambique
Vi spurgte Jose Frencisco Baira om arbejde, materialer, værktøj og hans visioner for fremtiden. Vi håbede, han selv havde nogle ideer til, hvordan han kom ud af det, der tilsyneladende var ekstrem fattigdom. I princippet ville han efter eget udsagn kunne fremstille et par sko eller sandaler, men han mangler ordentlige materialer, ordentligt værktøj og penge.

Koskind
Der er masser af køer her i Manica, men ifølge Quenad bliver skindene smidt ud som affald, bortset fra en gang imellem hvor noget bliver brugt til trommeskind. – Det var lidt nedslående at tale med skomageren fordi han tilsyneladende var gået helt i stå.
Vi mente jo at der måtte være masser af udviklingspotentiale i skomagerfaget, så vi vil overveje at opsøge en yngre repræsentant for branchen.

Endeløs kø af lastbiler
De tre gange vi har taget turen til Machipanda, har vi bemærket en flere kilometer lang kø af truckers foran grænsen til Zimbabwe. Quenad fortalte os, at lastbilerne typisk ventede i 6 dage, før de kom over grænsen. Det var fortrinsvis zimbabwianske chauffører, der havde hentet varer fra havnen i Beira, og som skulle ind med deres last i Zimbabwe igen.

Majsgrød
Vi sluttede dagen på en lille restaurant hvor jeg prøvede at aflure, hvordan kokken lavede den berømte mozambicanske majsgrød “xima”.

https://www.facebook.com/oerbekker/videos/10215424497542985/